Overlevelsesguide til dit parforhold med småbørn
Okay. Så I fik den henrivende idé, at I skulle have et barn. Og nu er det her så – i al sin nuttede, men også foruroligende leverpostejsindsmurte, pragt.
Terroriserer jeres dagligdag. Frarøver jer jeres partid. Stjæler jeres nattesøvn. Og fylder jeres hjerner med babyvrøvl og Gurli Gris.
Og et sted ovre i hjørnet ligger jeres parforhold i fosterstilling og hulker højlydt og tænker, hvordan det nogensinde skal komme igennem det her…
Her på Familiefyr er vi ikke parterapeuter eller på nogen anden måde kompetente mennesker. Som fædre har vi dog gjort os nogle værdifulde (og hårdtprøvede) erfaringer, som du forhåbentlig kan få gavn af.
Så nu får du vores tips til at holde parforholdsskuden oven vande i det stormfulde hav, de kalder forældrelivet.
1) What happens at night, stays at night
Ahh, søvn. Ka’ du huske, dengang du fik nok af det?
Søvn er for de fleste småbørnsforældre en af de allerstørste mangelvarer. Det slider helt afsindigt på overskuddet til at tage tingene ovenfra. Og når man på 6. måned i streg ikke får 2 timers sammenhængende nattesøvn, skal der ikke meget til, før følelserne overrumpler fornuften.
Særligt om natten, hvor man nådesløst bliver flået ud af sin hårdt tiltrængte søvn. Ting bliver sagt, som selv de mildeste, Moder Teresa-agtige mennesker aldrig havde troet, de kunne finde på. Og det går som regel ud over din partner.
Dig, når barnet har holdt dig vågen i 2 timer midt om natten, og din partner trækker vejret på en træls måde.
Det er selvfølgelig bedst at prøve at bevare roen (så er det også nemmere at få barnet til sove/gøre som du siger). Men når det fejler – og det gør det sgu bare nogle gange – ja så er det godt at have en regel, som sikrer, at det ikke sker på bekostning af parforholdet.
Den regel er: What happens at night, stays at night.
Eller på jysk: Alt, hvad der bliver sagt mellem klokken 12 og 06, tæller ikke.
Måske sagde din partner noget dumt til dig. Måske blev du skældt ud på helt uretfærdig vis. Måske blev du endda råbt lidt af i nattens mulm og mørke.
Det er lige meget. Husk at det kommer fra en person, som er kodylt presset af den manglende søvn og derfor tænker ligeså uklart som Donald Trump på stoffer.

Tag overskudshatten på og bær over med din partner i situationen – tilgiv og glem. Og gør hvad du kan for, at din partner får det afbræk, der gør, at han/hun kan fokusere igen.
Hvis bølgerne gik liiige rigelig højt, skal I selvfølgelig snakke om det. Men vent til natten har lagt sig, og I har fået sovet lidt, så følelserne ikke hænger uden på tøjet.
Og hvis du har opført dig som en idiot i løbet af natten, så siger du naturligvis lige undskyld morgenen efter.
2) Det er ikke din partners skyld, at dit barn er træls i dag
Så dit barn vil stadig ikke sove efter 2 timers putning. Eller det skriger trøstesløst i badet eller under tandbørstningen. Eller en af de tusind andre ting, der gør livet som forældre absurd besværligt.
Det er svært at være sur på barnet – især når de er helt små. Dit barn kan jo ikke kan gøre for, at det er ramt af tigerspring nummer 88, eller at det netop i dag har tilføjet endnu en mælkepløk til gebisset, så det klør i hele kraniet.
Men det bliver du jo ikke mindre frustreret af. Derfor er det nemt at komme til at kanalisere frustrationen over på sin partner i stedet. Lige pludselig er det ham/hende, der er en tåbe, fordi han/hun ikke lige fik taget opvasken og i øvrigt hostede 2 decibel for højt inde fra stuen, mens du sad og puttede.
Din blotte tilstedeværelse provokerer mig.
Det er bare lidt uretfærdigt for din partner – og ikke vanvittigt konstruktivt for jeres forhold. Så inden du flegner på din bedre halvdel, så husk at spørge dig selv, om det er ham/hende, du er sur på, eller om det i virkeligheden er situationen, du står i, der er en kæmpenar.
Hvis det sidste er tilfældet, så prøv at tælle til 10, og bed eventuelt din partner om hjælp, så du lige får et øjeblik til at køle af.
3) Snak sammen
I en hverdag med fuldtidsarbejde, hente-bringe-helvede, ulvetid og maratonputning er der ikke meget tid og overskud til at være et par.
Og i den sparsomme fritid, man har, er det nemt at forfalde til at sumpe med hovedet i mobilen eller gå i koma foran Netflix.
???
Men husk at bruge tid på at tale sammen – især om alt det, der ikke handler om børn og praktik – så I ikke glemmer, hvorfor fa’en det nu egentlig var, I overhovedet blev et par.
Grin sammen. Få snakket om drømme og ambitioner. Og få passet ungen, så I kan tage på date.
Samtalerne er også en fremragende mulighed for at få ventileret de frustrationer, I hver især går med – over arbejdet, over livet med børn eller måske endda over hinanden.
De fleste af os synes nok, det er svært og lidt ubehageligt at tage en konflikt, især med vores partner. Men konflikten forsvinder jo ikke af, at I lader den ligge.
Tværtimod lægger den sig bare godt til rette oven i bunken af andre konflikter og frustrationer. Og der ligger hele møget så og vokser. Indtil den dag, hvor det eksploderer ud i fjæset på jer, og I ender i et tårevædet skænderi med eller uden flyvende potteplanter.
Så tag konflikten i opløbet. Og vær for guds skyld konstruktiv, så det ikke ender i en stor omgang bebrejdelse.
4) Giv hinanden tid og plads til at være jer selv
Der var jo engang, hvor du kunne bruge det meste af din dag på at sidde i underbukser og klø dig i skridtet, hvis du ville.
Som forælder er de dage for længst ovre. Beklager.
Når det er sagt, så har du jo stadig brug for et pusterum en gang i mellem, så du kan få ladet batterierne op – ellers brænder du ud. Og det samme gælder din partner.
Derfor er det sgu vigtigt, at I også giver hinanden tid til at være jer selv.
Måske især som førstegangsforældre kan man godt falde i den der fælde, at man skal lave alting sammen som familie. Og I skal da også lave noget sammen, tænker jeg.
Men nogle gange er det bedre, at den ene bare mandsopdækker jeres savlende vidunder, mens den anden får et velfortjent break.
Jeg har ham, skat. Slap du bare lidt af.
Og sådan kan I jo skiftes lidt.
Sørg også løbende for at hælde lidt point ind på karmakontoen. Hjælp hinanden med alt det praktiske lort og vær gerne proaktiv – det er rart for din partner, når han/hun ikke behøver at spørge om hjælp hver gang.
Bonustips
5) Husk at knalde
Behøver jeg virkelig forklare hvorfor?

6) Husk for guds skyld mors dag
Du vil ikke lide samme skæbne som stakkels Bjarne.