Far på barsel – 3 ærlige erfaringer og tilfældige råd

Far på barsel - 3 ærlige erfaringer og tilfældige råd

Lorteble op til nakken. Madrester på væggene og loftet. Triumferende babylatter.

At være på barsel med en baby er hårdt (kæmpe respekt til alle jer mødre), men også røvdejligt.

En lidt nervepirrende og meget speciel oplevelse, som jeg bestemt vil anbefale andre fædre at forvilde sig ud i – hvis det på nogen måde er muligt.

Jeg var på barsel med min datter, Josefine, da hun var omkring 9 måneder gammel.

Den oplevelse gør mig jo ikke ligefrem til noget barselsorakel. Men jeg gjorde mig da nogle erfaringer, som måske kan være relevante for dig, der skal på barsel, eller dig der overvejer det.

So here goes ¯\_(ツ)_/¯

1) Man bonder for vildt med ungen

Det absolut bedste ved min barsel var at have mere tid sammen med min datter.

Det er klart, at når man er indespærret med sådan en lille galning i en længere periode, så er man mere intenst sammen end til daglig, hvor man kommer træt hjem fra arbejde og også lige skal nå at stege vasketøjet og tumble kyllingen. Og hvor barnets morsyge måske gør, at det er svært for alvor at komme tæt ind på livet af den lille røver.

Under barslen er der både tid og plads til at lave alverdens tåbelige ting sammen. Til at lære både barnet og dig selv som far bedre at kende. Og til at opdage, hvor foruroligende meget ungen ligner dig.

Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det startede, men en dag, hvor Josefine sad og skovlede rugbrødshapsere ind i gabet, endte vi begge med at sidde på skift og råbe decideret idiotiske lyde ad hinanden.

Lidt a la The Most Annoying Sound In The World fra Dum og Dummere.

Virkelig sofistikeret, I know. Men ungen syntes det var det sjoveste i verden, og fars hjerte var ved at briste af dum lykke.

Det var også under min barsel, at jeg læste Lille Rødhætte højt cirka 1000 gange med stadigt mere tåbelige oplæserstemmer (jeg kan anbefale Bror Salsa fra Mandrilaftalen og Bobby Olsen fra Drengene fra Angora), mens kiddo lyttede med lige dele begejstring og forundring.

Og så fik vi naturligvis hørt en hel masse heavy ?

Barslen er selvfølgelig ikke den eneste mulighed for at have den slags stunder. Og uanset om man holder barsel eller ej, så skal man nok opleve dem hen ad vejen alligevel. Men det var sgu fedt at have den fokuserede tid til dét og kun dét.

Men hey Thomas… Er det ikke røvssygt at underholde en baby en hel dag?!

Joeh deeeeeeeeet…

2) Dagene var lange, men barslen var for kort

Dagene på barsel kan være laaaange. Fordi, well… Barnet kan stadig ikke ret meget i den alder.

For eksempel er det stadig for lille til at spille med om guldet i FIFA og pløkke løs i Counter-Strike. Hvilket selvfølgelig er utilgiveligt.

Og et eller andet sted imellem lortebleerne, klappe-kage-sangene og de tilsyneladende uendelige “smid ting på gulvet og få far til at samle dem op igen”-lege er det svært ikke at tænke, at det her barsels-halløj er en smule drøjt.

Men når man står på den anden side af barslen og kigger tilbage, føles det som om tiden nærmest forsvandt. Sådan har jeg det i hvert fald.

De 6 uger, jeg havde med Josefine, løb fra os, og lige pludselig var det slut og tilbage til virkeligheden.

Så set i bagklogskabens hoverende lys ville jeg sgu nok gerne have været lidt længere på barsel, hvis det havde været en mulighed.

Dagene behøver i øvrigt ikke føles som, de varer en evighed. Planlæg nogle sjove aktiviteter derhjemme, og tag kiddo med ud og smage en bid af verden. Så går tiden sgu lidt stærkere.

3) Jeg savnede til tider andre fædre at hænge ud med

Mødre på barsel har et naturligt netværk i deres mødregruppe, og på den måde kommer de lidt ud af huset og undgår, at ammehjernen tager helt over.

Vi fædre er så privilegerede at slippe for alt bøvlet med ammehjernen, men netværket manglede jeg alligevel.

Og det falder faktisk en anelse tilbage på mig selv. Her i Aarhus er der nemlig en legestue, hvor fædre kan mødes, hænge ud og snakke om alt fra Champions League til juniors seneste ble-fadæse.

“Lille Flemming snublede over sin bold den anden dag.
Jeg tror sgu, han er den nye Messi.”

Jeg vidste det bare ikke på det tidspunkt, og det er først senere, min forvirrede farhjerne har tænkt så langt som at google efter den slags…

Så hvis du er eller skal på barsel, vil mit råd helt klart være at opsøge et fællesskab for fædre. På Google, Facebook, Reddit, Instagram og hvor sådan nogle nu ellers findes.

Final thoughts…

Hvis du af den ene eller anden årsag ikke selv var (eller kommer) på barsel med dit barn så fortvivl ej.

Du kan godt komme til at opleve noget lignende. Tag en far-søn eller far-datter weekend i ny og næ, hvor I sender mor væk (det vil hun sikkert også blive glad for). Planlæg et par fremragende aktiviteter ude eller derhjemme og hav det sjovt!

Du ku’ jo for eksempel stable morgenmad på barnets hoved.
Foto: Life of Dad / Instagram

Til jer der er/var på barsel: Hvad var det bedste/værste/mest specielle ved din egen barsel?

Smid en kommentar herunder eller på Facebook-opslaget – mødre må også gerne være med ?